Københavns Akvarieforening
Forsiden  Foreningen  Møder  Akvariebladet  Galleri  Faktasider  Links 

Forsiden / Foreningen / De gamle koryfæer / Poul E. Christensen








Poul E. Christensen

 
 
 AKVARIEBLADET 2006:
 
Poul Christensen er død
 

 
Poul E. Christensen, KA’s formand fra 7/12 1976 til 6/3 1984, døde torsdag den 27. januar efter længere tids svær og smertefuld sygdom. I akvariekredse var Poul kendt som piloten. Han var Pilot i SAS og fløj de store DC10’ere til destinationer verden over.

 

Det er vel i dag kun nogle få medlemmer, der har truffet Poul og kendte ham, men han havde ledelsen i en for foreningen meget kritisk periode. Gennem 29 år havde KA været i sikre hænder på to store formænd, men det lykkedes efterfølgeren i den efterfølgende 3-års periode at bringe KA på fallittens rand. Med udgangen af 1975 skiftede bestyrelsen, Poul indtrådte som sekretær og året efter overtog han formandsposten. Det lykkedes for ham i den følgende 7-års periode at bringe KA ind i faste rammer igen og ikke mindst at få rettet op på økonomien. Bl.a. fik han flyttet medlemsmøderne fra de dyre Selskabslokaler på Nørrevold, hvor KA havde holdt til i en længere

årrække, til de mere beskedne lokaler på Dyvekeskolen på Amager. Desuden fik han meldt foreningen ind i DAU igen efter udmeldelsen i 1968, og han gik bl.a. aktivt ind i en revision af Unionens vedtægter.

 

De, der sad i bestyrelsen i disse år, vil se tilbage og mindes de hyggelige sommerfester, hvor Poul og Lise lukkede deres hjem op for bestyrelsen og deres ægtefæller. Et par år, husker jeg, var der altid laks på bordet både ved sommerfesten og ved spisningen efter bestyrelsesmøderne på Våningsvej. Poul havde måttet anskaffe sig en ekstra kummefryser til en større sending rødlaks, som han havde fået med hjem fra Canada fra en af sine venner. I det hele taget følte man sig altid meget velkommen i hjemmet på Våningsvej på Amager.

 

Personligt kom Poul til at betyde meget for mig. Han lærte mig, hvordan man driver en forening, hvordan man afholder en generalforsamling, og hvordan man skriver en beretning, så den bliver

en side i foreningens historie om det forløbne år.

 

For os, der kendte Poul, er det vemodigt, at han ikke er mere. For Lise, børnene og hans store famlie er det et dybt savn. Vore tanker går til dem alle.

 

Æret være Poul Christensens minde.

 

Poul Petersen

Poul E. Christensen, KA’s formand fra 7/12 1976 til 6/3 1984, døde torsdag den 27. januar efter længere tids svær og smertefuld sygdom. I akvariekredse var Poul kendt som piloten. Han var Pilot i SAS og fløj de store DC10’ere til destinationer verden over.

 

Det er vel i dag kun nogle få medlemmer, der har truffet Poul og kendte ham, men han havde ledelsen i en for foreningen meget kritisk periode. Gennem 29 år havde KA været i sikre hænder på to store formænd, men det lykkedes efterfølgeren i den efterfølgende 3-års periode at bringe KA på fallittens rand. Med udgangen af 1975 skiftede bestyrelsen, Poul indtrådte som sekretær og året efter overtog han formandsposten. Det lykkedes for ham i den følgende 7-års periode at bringe KA ind i faste rammer igen og ikke mindst at få rettet op på økonomien. Bl.a. fik han flyttet medlemsmøderne fra de dyre Selskabslokaler på Nørrevold, hvor KA havde holdt til i en længere

årrække, til de mere beskedne lokaler på Dyvekeskolen på Amager. Desuden fik han meldt foreningen ind i DAU igen efter udmeldelsen i 1968, og han gik bl.a. aktivt ind i en revision af Unionens vedtægter.

 

De, der sad i bestyrelsen i disse år, vil se tilbage og mindes de hyggelige sommerfester, hvor Poul og Lise lukkede deres hjem op for bestyrelsen og deres ægtefæller. Et par år, husker jeg, var der altid laks på bordet både ved sommerfesten og ved spisningen efter bestyrelsesmøderne på Våningsvej. Poul havde måttet anskaffe sig en ekstra kummefryser til en større sending rødlaks, som han havde fået med hjem fra Canada fra en af sine venner. I det hele taget følte man sig altid meget velkommen i hjemmet på Våningsvej på Amager.

 

Personligt kom Poul til at betyde meget for mig. Han lærte mig, hvordan man driver en forening, hvordan man afholder en generalforsamling, og hvordan man skriver en beretning, så den bliver

en side i foreningens historie om det forløbne år.

 

For os, der kendte Poul, er det vemodigt, at han ikke er mere. For Lise, børnene og hans store famlie er det et dybt savn. Vore tanker går til dem alle.

 

Æret være Poul Christensens minde.

 

Poul Petersen


Print this page