Symptomer |
Det op til 13 mm store krebsdyr kan ses på fisken, som svømmer uroligt rundt og forsøger at gnide dem af sig. |
Årsag |
Karpelusene kommer ind i akvariet sammen med det levende foder. De er sorte til mørkegrønne og er lette at kende fra cyclops, dels på grund af deres runde kropsform, dels på grund af deres jævne svømmemåde, som er helt anderledes end cyclops’ hoppende svømmefacon. Hvis foderet hældes i en hvid skål før fodringen, kan man derfor let få øje på dem og sortere dem fra. |
Behandling |
Fjernes fra fisken med en pincet, hvis de ikke slipper af sig selv. |
Symptomer |
Ses som 10-12 mm lange pinde, der stikker ud fra fisken. I den yderste ende er den forsynet med to ægsække, som vi kender det fra de nært beslægtede Cyclops. |
Årsag |
Ankerormene fås ind i akvariet enten på nyindkøbte fisk eller sammen med det levende foder. Halvdelen af den op til 2 cm lange krop kan være boret ind i fisken. |
Behandling |
På større fisk fjernes ankerormen forsigtigt med en pincet, og det efterladte sår pensles med euflavin. Snylteren kan forinden duppes med metrifonat, da det er lidt lettere at trække parasitten ud, når den er død. På mindre fisk kan man prøve at klippe snylterens krop over med en saks og lade det være op til fisken selv at udstøde den døde kropsdel og hele det fremkomne sår. En behandling med euflavin kan måske forhindre infektioner. |
Symptomer |
Et hul på 1-2 mm i huden ved gællehulen. Ud fra hullet blafrer nogle "hudlapper". |
Årsag |
Snylteren Artystone trysibia, en snyltende isopod med et interessant livsforløb. Se den efterfølgende artikel: Historie fra det virkelige liv. |
Behandling |
Ingen. Større fisk, som f.eks. diskosfisk, der af og til er påvist som vært for denne snylter, kan sandsynligvis overleve i flere år med snylteren inden i sig. Mindre fisk dør. |